U16 Drenge vandt intens topkamp
U16 Drenge 1. division
HF Mors-Skanderborg Håndbold 28-32 (14-13)
Vigtig sejr i intens topopgør
Skanderborg startede den vigtige udekamp bedst og, kom hurtigt foran med 6 – 2. I denne periode stod keeper Malte Algren rigtig godt, selv om forsvaret manglede dybde og aggressivitet på HF Mors skytterne.
Desværre fik HF Mors skudt hul på Malte i målet, og kom dermed mere med i kampen. Stillingen ved halvleg var en pauseføring til HF Mors på 14-13.
Anden halvleg startede ligesom første halvleg, og udeholdet trak således lidt fra Mors. Efter ca. 10 minutters spil af halvlegen blev krumtappen i Skanderborgs forsvar Oliver Meinerts ramt af sin 3 udvisning og dermed rødt kort. Da de grønne næsten samtidig fik endnu en udvisning, lykkedes det derfor Mors at komme tilbage i kampen.
Kampen bølgede frem og tilbage med skiftende føringer. De sidste 13 minutter af kampen scorede begge hold rigtig mange mål. Skanderborg scorede 10 og Mors 8 mål. Ingen af de to forsvar stod særlig godt, og der var ikke mange redninger. Udeholdet var dog en smule skarpere end HF Mors, og vandt derfor opgøret med 32 – 28.
”Dejligt vi kan vinde, når vores normale base – forsvaret slet ikke står særlig godt. Angrebet fungerede momentvis, men var præget af enkeltmandspræstationer”, udtalte træner Rasmus Andersen efter kampen.
Skanderborg mangler nu kun 1 point i 3 kampe for at være i ligaen efter jul.
Målscorere for Skanderborg:
Jacob Aaquist 10, Aki Egilsnes 5, Andreas Nielsson 5, Mike Haack 4, Oliver Meinertz 3, Frederik Mikkelsen 3, Jonas Bredo og Nikolaj Husum 1















