Boldsen: Godt at være tilbage
Joakim Boldsen var tilbage på banen igen, efter en ankelskade har holdt den tidligere landsholdsspiller ude i flere uger.
Jeg trænede fuldt med i torsdags og det var dejligt at komme i gang igen.
Kampen i dag bliver noget anderledes end vi havde forventet, da Skanderborg mangler 3 af de bærende spillere. De bliver ramt på bredden, men alligevel spiller de sgu en flot omgang angrebsspil i 1. halvleg. Vi vidste godt i pausen, at de ikke havde kræfter til 60 minutter, og det blev også en forholdsvis sikker sejr ret tidligt i 2. halvleg.
Vi havde store problemer med Rasmus Kaagaard. Han har en imponerende acceleration i hans skud, vi nåede simpelthen ikke at reagere inden bolden lå inde bag Kasper Hvidt. Det var godt Holm tog ham ud i 2. halvleg, for han voldte os store kvaler i 1 halvleg.















