Optakt Skanderborg – Ribe
Nicolej Krickau har følgende indgang til fredagens kamp i ligaen mod Ribe-Esbjerg
Så står turneringen igen for døren, efter meget fokus på Final4. Nogen bedre måde end en vild fight i Ribe, kan den vel næppe startes på. En direkte kamp om 9. Pladsen.
Kampen om 9. Pladsen indeholder en masse kampe. Den mest afgørende er naturligvis kampen om initiativet. Får Ribe initiativet med ekstremt mange spilstop, mange udvisninger og tålmodigt angrebsspil eller får vi initiativet med mange bolde afgjort i vores kontraspil, der skal opstå via vi vinder kampen om at lave flest frikast. Disse faktorer forventer vi bliver afgørende. Derudover skal vi være skarpe i overtal, så det ikke kan betale sig for Ribe at investere i udvisninger.
Vi tror på en vanvittig intens kamp, hvor vi forhåbentlig kan hive point med hjem via kløgt og vilje…
Kampen fløjtes op kl. 19.00 i Ribe Fritidscenter















