2.hold Herrer kan rykke op idag
Vort 2. hold herrer kan idag endegyldigt sikre sig oprykning til 2. division.
Holdet møder Snejbjerg på hjemmebane i Morten Børup Hallen og skal blot bruge et enkelt point for at kunne skrive 2. division på holdkortet til næste sæson.
Skanderborg mangler hele 4 kampe endnu og har imponerende 16 sejre, en uafgjort og blot et enkelt nederlag i holdets hidtige 18 kampe.
Holdet er allerede sikret minimum 2. pladsen i puljen og kan i teorien kun hentes af SGI, som kan komme a point med Skanderborg. Det kræver at SGI vinder sine 4 sidste kampe, og at Skanderborg samtidig taber sine 4 resterende kampe.
Det lugter dermed alvorligt af at Skanderborg igen kan returnere til 2. division, efter at holdet blev tvangsnedrykket fra 2. division for 3-4 sæsoner siden, da 1. holdet var i nedrykningsspil fra 1. division, uden at rykke ned vel at mærke. Skanderborg Håndbold er den eneste klub i Danmark, der blev ramt af den underlige regel, som idag heldigvis er modificeret.
Med blot uafgjort i en af de resterende 4 kampe, kan træner Chresten Jørgensen (billedet) dermed skrive oprykning på cvèt i sin debutsæson som træner.
Kom og støt drengene i Morten Børup Hallen kl. 17.00.















