1. Div damer præsenterer to nye spillere
Det er med store forventninger, at vi nu kan præsentere to nye spillere på vores 1.div.damehold til den kommende sæson.
Begge er spillere med fortid i Horsens Håndboldklub, men som nu søger ekstra udfordringer i Skanderborg. Melanie Fuglsbjerg (øverste billede) med 1.divisionserfaring fra AGF er en spændende venstrehåndsspiller, som med sin fart og håndboldfilosofi passer perfekt ind i vores håndboldmiljø og -koncept. Melanie er tiltænkt en rolle som både fløj og back – ja sågar playmakerpladsen kan blive aktuelt. I øvrigt kan nævnes, at Melanie er på det aktuelle beachhåndboldlandshold.
Steinunn Hansdóttir er et produkt af Horsens´ store talentarbejde, og undertegnede har igennem flere sæsoner fulgt hendes rivende udvikling. Nu er Steinunn blevet seniorspiller, og skal prøve kræfter i 1.division, og lægge ekstra lag på sit spil udover den hurtighed, som nok skal imponere mange.
/Kim Lerche















