Arla og U16 Drenge vandt cykelløbet
Fredag aften stod der sponsorcykelløb på programmet i forbindelse med lys nat.
Ballet blev åbnet med et stort ungdoms cykelløb, hvor alle ungdomsårgange deltog og kæmpede mod hinanden. Her blev vinderne U16 drenge, der satte alle konkurrenter på plads, men det var imponerende at se som alle årgange kæmpede med alt hvad de havde benene.
Herefter stod der sponsorcykelløb på programmet, og der blev cyklet så svenden flød i Adelgade. 10 hold dystede mod hinanden og det blev en rigtig folkefest med cykelløb, grill pølser og fadøl i rigelige mængder.
Vinderne af sponsorcykelløbet blev ARLA Foods, Gjesing Mejeri, der kørte præcist 300 meter længere end Brdr. Thybo, mens AVK International kom ind på en 3. plads.
Tak til alle der deltog i cykelløbet og med alt det praktiske – det betyder en god skilling i klubkassen og vi kommer tættere og tættere på at nå i mål med økonomien for sæsonen.
















