Damerne tabte til Hadsten
1.division damer
Skanderborg Håndbold – Hadsten 29-30 (14-17)
En kamp, hvor forsvaret blev besejret af angrebet i begge ender.
For lidt tacklinger og for lidt redninger – ellers flydende og fedt angrebsspil, alt efter hvilken tilgang man tager.
Ligesom i landsholdets nederlag i EM-finalen, så fik vores forsvar aldrig fat. For mange personlige fejl og manglende parathed i de enkelte situationer. Vi kan nævne mange situationer, hvor vi kunne have gjort det bedre, og ser man isoleret på resultatet, så manglede der kun en enkelt situation, hvor vi skulle have gjort det bedre. Så havde vi måske stået med et point her bagefter.
Vi er selvsagt ikke tilfredse med kampens udfald, men ønsker Hadsten tillykke med sejren.
Når det er sagt, så må vi se indad, og være topmotiverede til torsdagens svære kamp imod Bjerringbro.
En kamp, hvor vi igen vil have fokus på, hvor vigtige de enkelte detaljer og omstillingsspillet er. I en række, hvor de midterste hold fra nummer 4-9 er så jævnbyrdige, at dagsformen og paratheden afgør alt, så vil vi lægge lag på i forhold til Hadsten-kampen.
Kom og bak os op i Bjerringbro.
Vi vil rejse os – og har gjort det før!
Kim Lerche/1.div.damer
Skanderborg Håndbold
















