Skanderborg og Esbjerg delte i Ligapremieren
U18 Drenge Liga
Skanderborg Håndbold – UH Esbjerg 24-24 (11-11)
Søndag eftermiddag spillede Skanderborg og Esbjerg deres første kamp i Ligaen, og det blev som forventer et tæt drama.
Allerede efter 1 minuts spil var der dramatik, da hjemmeholdets Andreas Nielsson måtte udgå med en flænge i hovedbunden efter en forsvarsaktion. Dette rystede hjemmeholdet, og Esbjerg udnyttede det prompte, og kunne hurtigt bringe sig foran med 7-2 og 8-3. Heldigvis for hjemmeholdet fik de stille arbejdet sig ind i kampen igen, og specielt forsvaret kom der styr på.
Skanderborg fik kontakt hen mod slutningen af første halvleg, og kunne således gå til med pause ved stillingen 11-11.
Anden halvleg var meget lige, og kampen vippede flere gange begge veje. Målmændene i begge ender skiftedes til at have store redninger, og holde deres respektive hold inde i kampen.
Med tre minutter tilbage af kampen lignede Esbjerg en vinder, da de bragte sig foran med 24-21, men med en super fight kæmpede Skanderborg sig tilbage i kampen, og kunne med 5 sekunder tilbage udligne ved Stefan Pedersen.
Målscorere for Skanderborg:
Jonas Eichwald 5, Martin Laursen 4, Stefan Pedersen 4, Asbjørn Kolding 3, Mathias Smed 3, Jeppe Kjærulff 2, Mike Haack 2, Andreas Laursen 1.
Topscorer for Esbjerg:
Andreas Madsen 8















