2 Top Sponsorer forlænger
2 Top Sponsorer forlænger
Det er med stor glæde vi kan fortælle at 2 af klubbens sponsorer i TOP Sponsor kategorien har forlænget aftalerne med Skanderborg Håndbold.
AVK i Galten og Skanderborg Data har begge forlænget aftalerne med yderligere et år, og vil dermed fortsat støtte op om elitehåndbold i Skanderborg Kommune i denne sæson.
AVK indgik i 2011 en 3 årig aftale som nu er forlænget yderligere, mens Skanderborg Data har været med blandt klubbens sponsorer igennem mere end 10 år.
Formand Jens Christensen:
Det er et dejligt skulderklap at både AVK og Skanderborg Data har valgt fortsat at understøtte elitesporten i Skanderborg Kommune. AVK er beliggende i Galten og vi er meget glade for at vi fortsat har samarbejdspartnere fra den del af kommunen. Det er en af vore store opgaver at få samlet hele kommunens erhvervsliv i opbakningen til elitehåndbold i kommunen, og her er AVK en meget vigtig partner for os. AVK er blevet navnesponsor for den nye hal i Klank i Galten, og derfor har vi i denne sæson valgt at spille vores hjemmekamp mod Lemvig den 17. december i netop den hal.
Skanderborg Data er en af vore mest trofaste partnere i Skanderborg Håndbold. Ud over at være top-sponsor er direktør Preben Skovsgaard også blevet medlem af bestyrelsen og yder et stort arbejde i bestræbelserne på at sikre elitehåndbolden i Skanderborg kommune, frem mod den nye hal står klar på fælleden ultimo 2016.
Til gengæld må vi desværre vinke farvel til en af de mest trofaste sponsorer i den kommende sæson. SAMBA har været fast bestanddel af Skanderborg Håndbold i næsten 20 år, men Skanderborg virksomheden har desværre ikke ønsket at forlænge samarbejdet.
Vi siger tak for rigtigt mange års godt samarbejde, og mange sjove events med SAMBA.















