Green Gunmen på rundens hold
2 uger i træk har vi haft en Green Gunman på rundens hold i Boxer Herreligaen.
Efter forrige spillerunde (runde 17) var det Morten Kirk Olesen der fik noteret højeste score blandt alle playmakere. Det var efter kampen i AVK Hallen i Galten hvor vi besejrede Lemvig.
The Green Gunman anføreren opnåede 3,37 point, efter 4 mål på 5 forsøg, 3 assist og blot en enkelt 2 minutters udvisning til at række den anden vej.
I denne runde var der igen grøn deltagelse på rundens hold, da Johan Hansen var bedste højre fløj af alle.
Vores færøske fløjraket opnåede hele 6,52 point via 9 mål på 11 forsøg, 2 bolderobringer og blot en enkelt teknisk fejl.
Tillykke til begge Gunmen med udtagelsen, der for begge spilleres vedkommene var 1. gang i sæsonen.
















