Krickau: Vi er velforberedte
Optakt Randers HH – Skanderborg Håndbold – Arena Randers kl. 19.00
Sheriff Nicolej Krickau føler vi er velforberedte før mandagens første møde mod Randers HH, i den første af 2 afgørende kampe om en ligaplads i sæsonen 2015/2016.
Det har krævet meget mere forberedelse end normalt, da vi ikke tidligere har mødt Randers HH, og den unge Sheriff har da også brugt 70-80 timer på at gennemse alle Randers kampe i sæsonen, mindst een gang.
Hør de sidste friske meldinger fra Skanderborg lejren, inden det går løs kl. 19.00 i Arena Randers.
Du kan stadig nå at sikre dig en billet – vi har 50 billetter tilbage der sælges fra Netto Perforering, Sverigesvej 22, Skanderborg – frem til kl. 16.30 idag. Vi kender ikke status på billetsalget i Randers, men der kan selvfølgeligt være billetter i døren også.















