Sidste testkamp i Sverige iaften
The Green Gunmen rider langt mod øst idag, hvor sæsonens sidste testkamp skal spilles i Sverige mod det svenske ligahold LUGI.
En uge før vi åbner Boxer Herre Ligaen mod Århus Håndbold på hjemmebane næste lørdag, er det nu sidste udkald for at få finpudset formen via testkampe.
LUGI har igennem mange år tilhørt toppen af svensk håndbold, og blev sidste sæson slået ud i kvartfinalen om det svenske mesterskab af Ystad. LUGI har tidligere på måneden været på træningsophold i Danmark, hvor de slog både KIF Kolding København og TMS Ringsted i træningskampe.
Så The Green Gunmen kan se frem til absolut kvalificeret modstand i den sidste testkamp.















