1. division klar til første udekamp
Optakt VSH2002 – Skanderborg Håndbold, søndag den 20/9 i Virum
Efter en god træningsuge med fokus på, at rette de elementer i spillet, som ikke lykkes mod Rødovre HK i premierekampen, drager damerne på søndag afsted for at spille mod VSH2002 i Virum Hallerne på toppen af Geels bakke i det nordlige København.
Kampen er første tur som hold på en udebane på Sjælland, og vi kan godt afsløre at vi glæder os helt vildt. Modstanderen, VSH2002, nappede et point i deres første opgør og har et meget spændende hold, som spiller klogt i begge ender af banen. I forhold til sidste år, er der skiftet en del ud på VSH2002-holdet og vi kan bl.a. hilse på norske Ine Oldeide, som sidste år spillede i Skanderborg Håndbold, men nu er flyttet til hovedstaden grundet job.
Styrkeforholdet mellem dem og os – udebanen taget i betragtning – giver os en ”50/50”-kamp, som stiller enorme krav til os selv. Vi skal ramme vores eget topniveau for at trække os sejrsrigt ud af opgøret og det vil vi gøre alt for!
Kampen fløjtes i gang på søndag kl. 15.00 i Virum hallerne.















