Sejr til U14D
U14D 1. div: Skanderborg Håndbold – Skjern 24-15 (14-5)
Skanderborgs U14D løb med sejren
I første møde med Skjern i U14 1. div., var Skanderborg i vanskeligheder og vandt først de to point i kampens slutfase. Men træner Allan Sørensen havde sat drengene godt op denne gang. I første halvleg gav det en del scoringer på kontra, hvor især Skanderborgs fløje var i hopla. I det etablerede angreb lagde Skanderborg et godt pres ud over kanterne og havde fart i benene, hvilket resulterede i, at der blev afsluttet fra stort set alle pladser.
I 2. halvleg faldt kvaliteten noget. Spillet blev mere ukoncentreret med flere individuelle præstationer og mange forpassede chancer, mens Skjern fortsatte arbejdet – måske derfor spillede holdende lige op i 2. halvleg, hvor Skanderborg ellers havde været meget dominerende i den første halvdel. Skanderborg hev en pligtsejr hjem til slutresultatet 24-15 efter 14-5 ved halvleg. Næste og sidste turneringskamp spilles torsdag på udebane mod Team Haderslev-Vojens.
Målscorer Skanderborg:
Magnus Haubro Jensen 7, Jonas Holm 4, Thomas Arnoldsen 4, Jakob Villemoes Larsen 3, Mads Sejrsen 3, Frederik Arnoldsen 1, Lasse Højgaard 1, Magnus Vejsgaard 1, William Pedersen 1.















