U16 Drenge også i DM Finalen
U16 Drengene stod i deres semifinale overfor Roskilde fra Øst kredsen.
Det endte med en yderst komfortabel sejr på hele 30-19, og dermed er de grønne drenge klar til finalen søndag kl. 15.00 i Fredericia Idrætscenter.
Modstanderen i finalen bliver GOG, der i deres semifinale var i et helt anderledes drama mod værterne fra Fredericia-Trelde. Her vandt de gule fra fyn i absolut sidste sekund, efter at have været bagud hele kampen.
Så kom gerne til Fredericia og støt drengene imorgen kl. 15,00.
U18 Pigerne møder FCM i deres DM Finale allerede kl 13.00 i Ringsted – de mangler naturligvis også opbakning på lægterne, så find bro-bizzen frem grønne.
















