U16D vandt med 20 mål
U16 drenge 1. division: Kolding – Skanderborg Håndbold 18-38 (10-19)
Positiv debut til U16 drengene
U16-drengene fik åbnet debutkampen lidt usikkert mod Kolding, som ellers er seedet meget lavere end Skanderborg. Der var tydelig niveau- og fysisk forskel på de to hold, hvor Kolding spiller med en del 1. års-spillere. Til trods for dette fulgte Kolding godt med i første del af første halvleg. Herefter fik Skanderborg dog spillet sig op, fandt det rigtige niveau for brugen af deres fysik og trak fra til pauseføringen 10-19.
Drengene fastholdt koncentrationen i 2. halvleg, og fortsatte med at udvide føringen til det overbevisende slutresultatet 18-38. En godkendt holdpræstation og god start på sæsonen, hvor alle kampklare spillere leverede en god indsat og kom på scoringstavlen. Når tempoet blev sat i angrebet, kom holdet til mange gode mål og samtidig fik Tobias i målet leveret en rigtig flot målmandspræstation.
Målscorere: Emil Jessen 8, Oliver Juhl 6, Magnus Taulbjerg 5, Christian Jacobsen 4,Jacob Villemoes 4, Christian Lundbye 4 (2), Frederik Skov 3, Jacob Nortvig 2, Thomas Munk 1, Lucas Eichwald 1.
Redningsprocent Tobias Nordahl 42%















