Skanderborg sejrede i København
Referat København Håndbold – Skanderborg Håndbold 26-30 (10-15)
På en svær udebane i København tog Skanderborg onsdag aften 2 flotte point i revanchen fra sidste måneds Santander Cup nederlag. Skanderborg var foran hele kampen, og selvom København nærmede sig i 2. halvleg, stod Skanderborg mod Københavns kontrafase og et tryk fra en flot kulisse.

”Vi kom selvfølgelig under pres til sidst: Pres fra tilskuere og presset for at stå mod Københavns kontrafase og i øvrigt rigtig dygtige spillere. Vi stod dog imod og fuldførte en rigtig flot kamp. Efter en ærgerlig indsats sidste uge mod Odense, fik vi virkelig rettet tingene til, og fandt tilbage til det gode spil, vi ved, vi kan. Med dét beviste vi, er vi er rigtig dygtige, når vi gør de ting, vi er bedst til.
Vi var på udebane på både adresse og antallet af tilskuere, men vi har alligevel hørt, at vi hjemme i Skanderborg har haft stor opbakning fra vores U13 piger. Det sætter vi rigtig stor pris på! Vi håber selvfølgelig, at I også vil komme og heppe næste søndag på Fælleden.
Nu er der fri torsdag, men træning både fredag og lørdag. Vi spillede godt, men vi skal forsøge at blive endnu dygtigere. Det er vi klar til at gøre allerede fredag igen” siger træner Peter Jagd.
Næste kamp er på hjemmebane: Det er næste søndag d. 26. september kl. 16:00 mod Holstebro Håndbold. Vi håber selvfølgelig at få lige så god opbakning, som vi har haft de seneste kampe – så skal vi gøre vores bedste for at kvittere med en flot kamp!
Skanderborgs målscorere: Thea Rasmussen 7, Emilie Ytting 7, Sarah Kirkeløkke 4, Cecilie Mørch 4, Alberte Ebler 3, Emilie Bech 1, Katrine Larson 1, Mathilde Storgaard 1, Claudia Rompen 1 og Henriette Hansen 1.















