Optakt Herning-Ikast Håndbold
Optakt Bambusa Kvindeligaen, Skanderborg Håndbold – HIH, onsdag 10/11 kl. 19.00 i Fælledhallen

Onsdag aften venter Herning Ikast når de gæster fælleden. HIH er som altid fyldt med store profiler og landsholdsspillere, og har igen i år startet sæsonen flot ud. Det betyder også de lige nu blander sig i den absolutte top med Viborg, Odense og Esbjerg. Det er som altid med et norsk islæt i Ikast og denne sæson er ingen undtagelse hvor bagkæden styres af de to nordmænd Ingvild Bakkerud og Stine Skogrand, der begge to er inde omkring det norske landshold. Derudover har de selskab i bagkæde af Sonya Frej, der er kommet til fra Esbjerg, Simone Petersen og tidligere ungdomspiller i Skanderborg Julie Scaglione. Dernæst har HIH som de foregående sæsoner en stærk sidste skanse i Sabine Englert og Jessica Ryde.
For os er det er altid en fornøjelse at møde gode hold og bliver det en stor udfordring i at yde vores optimale for at kunne stå imoddet tryk som HIH kommer med. Vi bliver uden tvivl udfordret på deres store skud styrke samt deres fysiske stærke stregspillere.
Derfor handler det om at spille angrebet med omtanke, vi har i de seneste kampe set en markant forskel når vi spiller med mange bolde og når vi ikke gør. Vi har ligeledes en stor opgave i at afslutte med kvalitet, for ikke at kickstarte HIH’s kontrafase.
Vi glæder os til en god kamp og vil lægge alt vores energi i at præstere en god kamp.
Vi ønsker dommere, HIH og tilskuere en rigtig god kamp!
v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen















