Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skanderborg tabte til rivalerne fra Horsens

Webredaktør, udgivet d. 6. november, 2021

Referat Horsens HE – Skanderborg Håndbold 30-22 (13-8)

Lørdag d. 6. november måtte Skanderborgs Ligakvinder rejse fra Horsens med et nederlag på otte mål. Skanderborg spillede en skidt 1. halvleg, men selvom de kom flot igen fra 2. halvlegs start, blev kampens sidste kvarter aldrig tæt.

Vores 1. halvleg var ikke god nok. Vi afsluttede ikke med stor nok kvalitet, og vi spillede os til for mange marginalchancer – nogle af dem gik dog heldigvis ind alligevel. Defensivt fik vi heller ikke fat.

Vi fik dog en forrygende start på 2. halvleg, hvor vi lavede tre mål på 2. halvlegs første to minutter, og vi var faktisk kun et stolpeskud på tomt mål fra at udligne kampen. Det var desværre stolpe ud, og derfra skred kampen hurtigt tilbage i Horsens’ favør. Det kom vi ikke efter, og vi tabte til et på dagen bedre Horsens-mandskab” siger træner Peter Jagd.

Næste gang Skanderborgs Ligakvinder skal i ilden er på onsdag d. 10. november. Det er på hjemmebane mod Herning-Ikast kl. 19:00 i den sidste hjemmekamp inden julepausen.

Skanderborgs målscorere: Emilie Ytting 7, Thea Ramussen 4, Cecilie Mørch 3, Emilie Bech 2, Alberte Ebler 2, Sarah Kirkeløkke 1, Katrine Larson 1, Stine Baun 1 og Henriette Hansen 1.

Website Security Test