Optakt Holstebro Håndbold
Optakt Bambusa Kvindeligaen, Holstebro Håndbold – Skanderborg Håndbold 26/1
I dag drager vi en tur vestpå hvor vi møder Holstebro Håndbold. Kampene mod Holstebro er altid nogle sindssygt sjove kampe, fordi der altid er nerve, intensitet og de ofte også er meget tætte.

Sæsonens første møde med Holstebro, var absolut ingen undtagelse, da vi på hjemmebane tog en kneben sejr.
Holstebro har mod manges forventning haft en utrolig hård sæson, og ligger pt. på en sidste plads, med to point. Dette skal dog tilskrives, at de i efteråret var meget hårdt ramt på skadesfronten, og manglede en overgang næsten et halvt hold. Dette har dog ændret sig, og Holstebro har fået profiler som Jenny Carlson og Lærke Christensen tilbage.
Det er derfor også en lidt andet opgave der venter onsdag, end da vi mødte Holstebro i september. Vi skal være klar til at dæmme op for deres angrebsspil, hvor en velspillede Andrea West har fået selskab af de tilbagevendte profiler. Derudover har tidligere Skanderborg spiller Melina Kristensen på højrefløj, også markeret sig meget flot i denne sæson.
Vi skal komme med stor fart, og være til at udfordre Holstebro på kræfterne. Derudover ved vi, at vi vil møde et offensivt indstillet forsvar, derfor handler det om at vi kommer med stor fart, og tør at afgøre nogle bolde.
Vi glæder os kampen.















