Optakt Odense Håndbold
Optakt Bambusa Kvindeligaen, Odense Håndbold – Skanderborg Håndbold 21/1 i Sydbank Arena

Fredag af venter den første af de udsatte ”Corona kampe” når vi drager til Odense for at møde de forsvarede mestre. Kampen fredag aften er en smule klemt ind mellem mange kampe, ikke desto mindre er den belejlig i forhold til at finde ind i kamprytmen igen.
Vi skal fredag aften møde et klassemandskab fyldt med landsholdsspillere, og et hold der kommer med en frisk sejr fra Slovenien i CL. Det bliver derfor uden tvivl en enorm opgave, det handler dog rigtig meget om at vi fokuserer på os selv og vores eget spil, for at finde ind i konceptet.
Sæsonens første møde blev en hård kamp, hvor Odense virkelig viste klassen, og vi fik en stor røvfuld. Derfor handler det om at vi som altid, skal forsøge at udnytte de chancer vi får, både for at øge vores egen målfrekvens, men også for at bremse Odenses kontrafase. Dernæst skal vi stå med stor omstillingsparathed defensivt, da Odense offensivt både kommer med skytter og gennembrudsspillere af høj kvalitet.
Vi glæder os til at komme i kamp, og endnu bedre at mærke stemning i Odense, hvor der igen må komme tilskuere.















