Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Pressemeddelelse

Webredaktør, udgivet d. 12. januar, 2022

Anna Veng bliver i Skanderborg

Anna Veng har sagt ja til at blive endnu en sæson i Skanderborg og det er vi rigtig glade for. Anna kom tilbage til Skanderborg inden sidste sæson, og er den del af den store stamme der nu er klar til at gå ind i tredje sæson. Dette betyder naturligt rigtig meget for den kontinuitet der er på holdet, og de fælles rutiner vi arbejder i.

Anna begrunder forlængelsen:   

”Jeg tager endnu en sæson i målet i Skanderborg, fordi jeg tror meget på det hold, vi har i øjeblikket, på vores fælles potentiale. Vi kan rykke os endnu mere, og det er en udvikling, jeg gerne vil forblive en del af og bidrage til på bedst mulig vis. Samtidig gør miljøet, at der er gode muligheder for at bygge på sit eget spil, hvilket vægter meget for mig. Derudover trives jeg godt i min nuværende hverdag, som er struktureret omkring den måde, vi træner på, og derfor var der ingen tvivl om, at Skanderborg fortsat er det rigtige for mig”.

Cheftræner Jeppe Vestergaard udtaler:

”At spillerne har en tro på projektet, og har lyst til at fortsætte betyder rigtig meget for det projekt vi har gang i. At Anna forlænger betyder rigtig meget, og jeg synes hun hele tiden udvikler sig positivt. Jeg synes vi i år, i endnu højere grad, har set hendes store potentiale, og i flere kampe har hun været kampafgørende og bidraget til at vi har samlet det flotte antal point vi har. Med Annas seriøse indstilling lægger hun hele tiden lag på hendes spil, og jeg glæder mig rigtig meget til at fortsætte vores samarbejde”.

Vi glæder os til mange flere redninger fra Anna.

Website Security Test