Optakt Randers HK
Optakt Bambusa Kvindeligaen, Skanderborg Håndbold – Randers HK, 26/3 i Fælledhallen kl. 20

Så nåede vi allerede til den sidste turneringskamp i denne sæson, når Randers onsdag gæster Fælleden. I skrivende stund, kan der onsdag aften lægge en mulighed for, at vi med en sejr kan indtage 10. pladsen og dermed også få 2 point med over i det forstående kvalifikationsspil. Det afhænger dog også af andre resultater. For os handler det stadig rigtig meget om at få et godt afsæt ind i kvalifikationsspillet, særligt spillemæssigt. Vi spillede hjemme mod Viborg en rigtig fornuftig kamp, og var spillemæssigt rigtig godt på vej igen. Vi skal hele tiden finde mere ind i timingen, og rytmen og det er også den primære opgave onsdag aften.
Vi har for vane at spille tætte og intense opgør mod Randers, og derfor er det også altid kampe man glæder sig rigtig meget til. Randers kommer blandt andet med de to tidligere Skanderborg profiler Sidsel Mejlvang og Monika Kongsgaard, der sammen med Julie Pontoppidan har drevet holdet siden de ved juletid mistede flere store profiler. Randers har oven på en turbulent tid hvor flere profiler tog af sted, spillet et rigtig flot forår, hvor de har hentet nogle flotte sejre og presset mange hold langt hen i kampene.
Vi skal være klar til at dæmme op for Julie Pontoppidan og hendes duel spil, det er ligeledes hende der står for en stor del af de indspil Sidsel Mejlvang får på stregen. Dernæst skal vi have dæmmet op for Aia Raadshøj der virkelig har fået sit ligagennembrud i dette forår, og taget et utroligt flot ansvar på venstre back.
God kamp
v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen















