Pressemeddelelse
Lotte Vestergaard forlænger med Skanderborg Håndbold
Igennem de seneste to sæsoner har Lotte sammen med Sarah Kirkeløkke og Mathilde Storgaard udgjort midteraksen i vores forsvar. Dette er, til vores store begejstring, også tilfældet når den nye sæson går i gang. Lotte har gennem hendes foreløbigt 2 sæsoner i den grønne trøje udviklet sig til at være en rigtig vigtig spiller både på og udenfor banen. Derfor betyder det meget at Lotte har lyst til at fortsætte endnu en sæson, og fortsætte det arbejde vi har gang i.

Cheftræner Jeppe Vestergaard udtaler:
”Jeg er virkelig glad for at Lotte bliver i Skanderborg til den kommende sæson. Lotte kommer altid og leverer på 100%. Dette har en stor betydning for det træningsmiljø vi har, og gerne hele tiden vil udvikle. Derudover er Lotte en stor fighter der altid kaster sig over de løse bolde, og er altid klar til at komme med gejst og energi til resten af holdet. Derudover har Lotte virkelig vist at hun kan dække op på et meget højt niveau, og med stor fysik hvilket er en af de store årsager til at vi indtil nu har fået 13 point. Jeg glæder mig derfor over at vi kan arbejde videre med den base vi har arbejdet med de sidste to år, og er glad for at Lotte igen til den kommende sæson er en del af holdet”.
Lotte fortæller om forlængelsen:
” Jeg har valgt at blive i Skanderborg fordi vi gennem de sidste 2 sæsoner har fået bygget et super spændende projekt op, som jeg gerne ville være med til at bygge videre på. Jeg syntes vi har en spændende trup til næste sæson med både velkendte, men også nye spændende ansigter og jeg glæder mig til at se, hvad vi kan præstere sammen næste sæson. Jeg glæder jeg mig også til at bygge videre på mit eget spil og udvikle mig endnu mere og her er miljøet i Skanderborg Håndbold ideelt. Derudover tiltaler klubbens værdier og koncept mig også og jeg glæder mig til at føre disse videre og trække den grønne trøje på næste sæson.”.’
Vi ser frem til det fortsatte samarbejde.















