Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Stort nederlag mod Herning-Ikast Håndbold

Webredaktør, udgivet d. 19. marts, 2022

Referat Herning-Ikast Håndbold – Skanderborg Håndbold 36-17 (18-8)

I grundspillets næstsidste spillerunde tabte Skanderborgs Ligakvinder med hele 36-17. Det er dog ikke nederlagets størrelse, der gør mest ondt:

Vi var slet ikke i dét gear, vi ved, vi kan være i. Om det var fordi vi havde spillet 48 timer tidligere, eller havde unødig stor respekt for modstanderen kan vi kun gisne om, men vi fik i hvert fald aldrig et ben til jorden.

Der er enkelte elementer, vi kan tage med videre, men ellers handler det om at lægge kampen bag os og i stedet fokusere på den næste opgave – og at der lige om hjørnet venter et kvalifikationsspil, hvor vi igen skal være dygtige” siger træner Peter Jagd.

Næste kamp er grundspillets sidste kamp: Randers HK kommer på besøg på onsdag d. 23. marts kl. 20:00. Her er der potentielt point med over i kvalifikationsspillet på spil, så det grønne hjemmehold håber på en masse opbakning. Kan du ikke være i hallen, kan kampen følges som en del af ”fuld spillerunde” på TV2 Sport.

Skanderborgs målscorere: Emilie Ytting 5, Thea Rasmussen 3, Henriette Hansen 3, Steinunn Hansdóttir 2, Emma Ernst 2, Stine Baun 1 og Cecilie Mørch 1.

Website Security Test